Psykisk sårbare unge kan miste deres eneste fælles holdepunkt!

SIND UNGDOM

SIND UNGDOM

Ingen unge skal stå alene, når de selv eller deres nærmeste rammes af psykisk sårbarhed – det er SIND Ungdoms hovedformål.
I 12 klubfællesskaber fordelt i alle landets regioner kæmper unge, engagerede frivillige for at skabe fællesskaber, så unge ikke skal føle sig alene, når sårbarheden rammer. Hver eneste uge bliver vi ringet op af kommuner, der gerne vil have SIND Ungdom til deres by – og vi har virkelig mod på at vokse og udnytte det potentiale foreningen har.

Men..

Vi står i et finansieringshul indtil SIND Ungdom i 2019 kan opnå støtte fra Dansk Ungdoms fællesråd, og derfor har vi brug for al den opbakning, vi kan få. Derfor har vi en crowdfunding-kampagne igang med overskriften #SÅRBAR.

Vores mål er at vi pr 1. august 2018 har skaffet 500.000 kr. hvoraf 100.000 kr kommer fra denne crowdfunding-kampagne #SÅRBAR.

Lykkes det, vil vi i resten af 2018 og 2019 kunne åbne fire nye SIND Ungdom klubfællesskaber i henholdsvis Svendborg, Vejle, Nyborg og Aalborg. Derudover vil vi udvikle et helt nyt projekt med unge, studerende på gymnasier og videregående uddannelser.

Tusind tak fordi du tog dig tid til at læse om vores forenings virke og desværre også vores udfordringer – vi håber du vil støtte vores sag og måske fortælle dine venner om os.