Ofte stillede spørgsmål:

Skal jeg tage kontakt til jer på forhånd inden mit første besøg?

Det er ikke nødvendigt at melde sig til klubaftener, men er du er usikker på dit første besøg er du meget velkommen til at ringe ned og melde din ankomst. Så står vi klar til at tage imod dig :-)

Hvornår kommer der en klub i min by?

SIND Ungdom har som ambition at skabe klubber og aktiviteter i alle de byer, hvor der er behov for det. Vi rykker så hurtigt, vores ressourcer tillader det. Derudover kan du følge med på vores Facebookside, hvor vi annoncerer nye tiltag.

Hvilke aktiviteter har I i SIND Ungdom?

Ud over klubaftener er det meget forskelligt hvilke aktiviteter der afholdes i de forskellige klubber, da dette f.eks. kommer an på beliggenhed, byens kulturliv og de frivilliges ressourcer. Blandt vores mange forskellige aktiviteter er sportsaktiviteter, julefrokost, museumsbesøg, teater- og biografture, kreative workshops og sommerlejr. Kontakt din lokale SIND Ungdom klub for at høre hvilke aktiviteter der afholdes i din by.

Jeg vil gerne være frivillig, men er selv tidligere bruger af psykiatrien. Er dette en hindring?

Tværtimod! Vi ser erfaring på egen krop og sind som en stor ressource hos vores frivillige og har plads til alle uanset køn, etnicitet, uddannelseslængde og diagnose.

Må jeg tage en ven eller forælder/kontaktperson med på mit første besøg?

Ja, du er meget velkommen til at tage en støtte med på dine besøg i klubben.

Skal man spise med hvis man kommer i klubben?

Nej, du er meget velkommen til at være i klubben, uanset om du har lyst til at spise med eller ej.

Skal jeg være medlem for at komme ned og se klubben første gang?

Nej, det er ikke nødvendigt at være medlem for at komme ned og se, om klubben er noget for dig.

Jeg har det svært. Er det muligt at få en samtale med en frivillige?

Ja! Det er altid muligt at få en en-til-en samtale i SIND Ungdom på klubaftener.

Hvad siger andre unge om at komme i klubberne:

”Det er rart, at her er så åbent for folk med psykiske problemer af enhver art. Vi har nogle interessante samtaler om psykiske problemer, og her er folk forberedte på, at man ikke altid har så meget overskud. Og så er der altid en frivillig at gribe fat i, hvis man har brug for det. Det er en lettelse at komme her.”

Peter, 29 år

”Da jeg kom herned første gang, var der 15 mennesker, og jeg tænkte: Puha, det her kan jeg ikke overskue. Så jeg satte mig over i hjørnet. Normalt så kigger andre mennesker mærkeligt på en, fordi man trækker sig væk og lidt ind i sig selv. Men her smilede folk bare til mig. Så efter et kvarter var jeg klar til at snakke med folk. Her får jeg lov til at være den, jeg er.”

Simone, 21 år

”Jeg har seks et halvt års erfaring som bruger af psykiatrien og er nu kommet ovenpå og vil gerne give nogle af mine egne erfaringer videre. Det er blandt andet derfor, jeg er med her. Hvis jeg kan hjælpe ét menneske videre, så er det nok til, at mine mange års erfaringer som bruger ikke har været forgæves.”

Peter, 24 år

Morten, 29:

Maria, 20:

Mattias, 21:

Lofo-uden-baggrund

SIND Ungdom  ·  Sølvgade 34  ·  1307 København K  ·  info@sindungdom.dk  ·  +45 7174 7491